Jul og nytår er en dobbelt mulighed for det gode familieliv

Jul og nytår er en dobbelt mulighed for det gode familieliv

Vi nærmer os to af årets højtider: jul og nytår. Julen er oplagt til at nyde samværet i familien, men for mange er december lig ved stress og jag. Deraf det selvmodsigende begreb juleræs. Og nytår betyder nytårsforsæt, som for de fleste ikke bliver til noget. Og dermed fortsætter den daglige trummerum endnu et år.

I kan også vælge en anden løsning, hvor I i to trin gør familien til jeres kur mod stress og ubalance. Et studie, som Harvard University har kørt siden 1938, viser, at relationer er det mest afgørende for vores livskvalitet, helbred og levealder. Da familien er vores primære relationer, er familien vores bedste middel til et godt, sundt og langt liv.

Trin 1

Første trin er at tilrettelægge en stressfri jul med fokus på sam- og nærværet i familien, så I rent faktisk nyder at være sammen. Lav en liste over det, der typisk stresser jer, og find en anden løsning for hver af dem.

Her er nogle eksempler fra min egen familie.

  • Familietiden er gadget-fri, så vi er nærværende og undgår den stresskilde, som især smartphonen er.
  • Fremfor at alle køber gaver til alle, hvilket er både dyrt og stressende, laver vi “Secret Santa”: Hvert familiemedlem får tildelt et andet familiemedlem, som de køber en gave til. Det betyder, at vi hver især kun skal købe én gave. Det er overkommeligt og betyder, at gaverne bliver personlige og skaber oprigtig glæde. Og vi undgår stressende økonomiske tømmermænd.
  • Vi holder jul den 23/12, så vores udeboende børn har mulighed for at holde jul den 24/12 hos deres respektive svigerfamilier. Dermed undgår vi den store julekabale og diskussionen om, hvis tur det er til at holde jul hvor.
  • Den 23. laver vi mad og pynter juletræ sammen i ro og mag. Gaverne åbner vi først den 24. om morgenen (efter engelsk forbillede), så vi undgår, at julemiddagen bare skal overstås i en fart, fordi børnene ikke kan vente med at få deres gaver.

Trin 2

Andet trin er at bruge tiden mellem jul og nytår til at forberede jer på et nytårsforsæt, der for en gang skyld holder. Hvis I ønsker en hverdag med balance og overskud til både familie og arbejde, så skal I erkende og glæde jer over, at I selv har løsningerne. Hvis I vælger at forvente, at samfundet og arbejdspladsen løser jeres problemer, så kommer I aldrig stress og ubalance til livs, for det er hverken samfundet eller arbejdspladserne, der har nøglen til det gode liv. Den har I selv. I min bog, Familien fortjener hjemmelavet leverpostej, giver jeg jer den viden, I har behov for, samt en opskrift på, hvordan I finder netop jeres opskrift på det gode familieliv og balance mellem familie- og arbejdsliv. Her gennemgår jer nogle af hovedpunkterne.

For det første skal I erkende, at der er en række kollektive “sandheder”, der blokerer for de løsninger, I har brug for. Vi lader os nemlig styre og begrænse af et verdensbillede, som ikke har hold i virkeligheden. Fx undskylder mange danskere sig med, at de arbejder så meget, at de ikke har den tid til familien, de ønsker. Det giver kronisk dobbelt dårlig samvittighed, hvilket er en slem stresskilde. Men at gøre det, at I har et job, til et problem, er både fjollet og helt unødvendigt. Undersøgelser fra bl.a. Rockwool Fonden og DR viser, at vi danskere bruger mere tid på medier (tv, streaming, sociale medier, gaming mm.) end på vores arbejde. Vi arbejder 30% af vores vågne timer i løbet af en arbejdsuge og 25% i løbet af et arbejdsår. Til sammenligning bruger vi ca. 33% af vores vågne tid på medier. Det betyder, at vi ved at skrue ned for smartphonen, Netflix og Facebook kan frigøre masser af tid til familien – uden at arbejde mindre. Det er den intelligente løsning.

For det andet skal I forstå, hvordan hjernen fungerer, så I bruger den rigtigt – ellers løber den af med jer. Hjernen består bl.a. af en arbejdshukommelse – jeg kalder den RAM ligesom i en computer. RAM’en har to svagheder: Den har en meget begrænset kapacitet (vi kan håndtere lige godt og vel én ting ad gangen), og vi kan ikke ikke tænke på noget specifikt. Derfor er der mange, der tager arbejdet med hjem mellem ørerne. Så tror de, at de arbejder, men i virkeligheden lader de bare arbejdet fylde mere, end det behøver. Det går ud over det nærvær, som er forudsætningen for et godt familieliv. Og dermed er der sat gang i en uheldig cirkel, hvor man føler, at man hverken slår til derhjemme eller på arbejde. Den eneste måde at sætte grænser for arbejdet er at tænke på noget andet i stedet for: Hvis man bevidst tænker på sin familie, kan man ikke samtidig tænke på sit arbejde.

For det tredje skal I erkende, at ulvetimen ikke er et naturfænomen, men et selvskabt onde. Årsagen er en manglende forståelse for, hvad familieliv er i dag. Jeg taler ofte for, at der er mange fællestræk mellem en virksomhed og en familie som grundlag for gensidig inspiration og værdiskabelse. Men især på et punkt er familie og arbejde fundamentalt forskellige: tempoet. Hvor arbejdet foregår i højt tempo (her skal der præsteres), bør familielivet foregå i langsomt tempo. Simpelt hen fordi både kærlighed og det at give et barn på to år en flyverdragt på kræver tid. Forstår man ikke denne forskel, tager man sit høje tempo fra arbejdet med ind i familien, og så har vi balladen. Dels fordi vi som mennesker ikke kan holde til konstant at køre i højt gear – vi har behov for at geare ned efter arbejde – og dels fordi vi dermed ikke får ro til at skabe en familie med stærke og nære relationer. Det at skifte fra lav- til højtempo om morgenen og fra høj- til lavtempo om eftermiddagen er en kompetence, som det er bydende nødvendigt at lære, så man undgår stressfælden. Det kan gøres ved at stå et kvarter tidligere op om morgenen, så alle får en rolig morgen som udgangspunkt for en produktiv dag, og ved at blive siddende nogle minutter efter turen hjem fra arbejde, indtil man er i familiegear.

Dobbelt gevinst

Der er dobbelt gevinst ved at skabe et godt familieliv, for der er en bonus: Medarbejdere, der har balance mellem familie- og arbejdsliv, er mere produktive samt mindre syge og stressede. Og de er dygtigere, fordi familielivet træner vigtige kompetencer som empati, teamwork, problemløsning og konflikthåndtering. Det er win-win – og det er langt bedre end stress og ubalance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *