Familiestrategi #0: Sådan arbejder I med jeres egen familiestrategi

Familiestrategi #0: Sådan arbejder I med jeres egen familiestrategi

Formålet med en familiestrategi er at gøre jeres familieliv så spændende, at familien er værd at bruge jeres tid og engagement på. I mine kommende blogindlæg gennemgår jeg ti eksempler på strategielementer. Men først nogle tips til, hvordan I arbejder med jeres egen familiestrategi.

Når I skal lave jeres egen familiestrategi – og selvfølgelig skal I det – er det vigtigt, at I vælger de elementer, der er rigtige for jer, og formulerer dem, så de giver mening for jer. Her i bogen gennemgår jeg nogle af de elementer, som en familiestrategi typisk kan indeholde:

  • Mission
  • Værdier
  • Ambition, mål, ønsker og KPI’er
  • Prioritering
  • Principper/Principbeslutninger
  • Spilleregler
    Familiemodel
  • Roller
  • Opgaver
  • Tidsbudget

Der findes uden tvivl mange andre strategielementer, så hold jer endelig ikke tilbage med at opfinde jeres egne. Finder I på et helt fantastisk strategielement, må I meget gerne orientere mig (kontaktoplysninger) – på forhånd tak.

Lev jeres familieliv, som I laver hjemmelavet leverpostej: Find den opskrift, der passer jer bedst, frem for at kopiere den, I er vokset op med, eller den, som naboen følger.

I de kommende ti blogindlæg gennemgår jeg de enkelte strategielementer med definition, forslag til proces og udvalgte eksempler. Når det er på sin plads, fortæller jeg også en lille historie eller to.

I arbejdet med jeres familiestrategi anbefaler jeg følgende:

  • Lad være med at kaste jer over alle strategielementerne – I kvæler simpelt hen jeres hjerner, hvis I forsøger at lave/omskrive så mange algoritmer på én gang. Vælg det element, der umiddelbart adresserer jeres største udfordring. Hvis det er mangel på mening med familielivet, så start med en mission. Er det hjemmets opgaver, der giver anledning til for meget bøvl, så start med opgavefordelingen. Har I svært ved at finde tid, hvor familien er samlet, så giv jer i kast med et tidsbudget.
  • De fleste strategielementer er svære at arbejde med, fordi de handler om mennesker og påvirker både det mentale og det følelsesmæssige. Sandsynligheden for, at I finder den rigtige formulering første gang, er formentlig lige så lille som for at vinde den store milliongevinst i lotto. Eksempelvis tog det vores familie tre år at formulere en mission. Heldigvis er pointen i en familiestrategi ikke, at den skal være rigtig første gang. Dels tager det tid, og dels ændrer det rigtige sig over tid i takt med, at familiens situation udvikler sig. Formålet med en familiestrategi er alene at sætte familien på dagsordenen – at give den plads på den indre lystavle – så det, at I går i gang med jeres familiestrategi, er det, der tæller. Husk at glæde jer over det.

Det vigtigste ved en familiestrategi er arbejdet med den – det er det, der programmerer jeres hjerner.

Den røde tråd

Når I laver jeres familiestrategi og løbende justerer den, skal I sørge for, at jeres formuleringer er korte, præcise og forpligtende, så I kan navigere efter strategien på både den korte bane (dagligdagen) og den lange bane (fremtiden). Og så er det vigtigt, at der er en rød tråd, altså en sammenhæng mellem de enkelte elementer. Det svækker en strategi, hvis de enkelte elementer trækker i hver sin retning. Til gengæld gør det en strategi stærk og effektiv, når de enkelte elementer hænger sammen og understøtter hinanden.

Her er nogle eksempler på god sammenhæng mellem strategielementerne:

  • Tryghed er en del af det gode familieliv (mission) for os, og vi har »Ærlighed« som værdi. Når vi er ærlige, kan vi stole på hinanden, og når vi kan stole på hinanden, føler vi os trygge, så det hænger sammen.
  • »Balance« er en af vores værdier, og vi fordeler opgaverne ligeligt imellem os. Det hænger fint sammen.
  • Vi har et mål om at købe et sommerhus 1/1 2020, og vi har en principbeslutning om, at vi kører vores nuværende biler helt ud, inden de udskiftes. De to elementer går hånd-i-hånd.

Og her er nogle eksempler, hvor der ikke er sammenhæng mellem strategielementerne:

  • Vi har en ambition om, at vores børn udvikler sig til selvstændige og ansvarsbevidste mennesker, men reelt set er vores rolle som forældre at være servicepersoner for vores børn. Det trækker i hver sin retning.
  • Vi har bestemt, at vi spiser morgenmad og aftensmad sammen minimum fem dage om ugen, men den ene forælder har et job med ca. 100 rejsedage om året. Det regnestykke går ikke op.
  • »Frihed« er en af vores værdier, men vi har valgt at bo i et hus, der er så dyrt, at begge forældre skal arbejde fuld tid for, at vi kan betale huslejen. Frihed og stavnsbåndet står ikke ved siden af hinanden i synonymordbogen.

Synlighed

På grund af den måde, vores hjerner fungerer på, er det et must, at jeres familiestrategi er synlig. Det nytter ikke noget, at den kun er tilgængelig på OneDrive, Dropbox eller Amazon Cloud Drive. Hvis det kræver en bevidst indsats at tilgå familiestrategien, så får I det næppe gjort. Jeg anbefaler derfor, at jeres familiestrategi er synlig dér, hvor I som oftest er sammen som familie. Køkken-alrummet kan være et godt bud.

Personligt foretrækker jeg en god gammeldags analog tavle – fx i form af et whiteboard – fordi det at skrive på sådan en tavle er den mest effektive måde at programmere jeres hjerner på. Insisterer I på at være digitale, kan en stor skærm også fungere, når blot der er nem adgang til løbende at arbejde med indholdet i familiestrategien.

Realitetstjek

Jeg anbefaler, at familiens medlemmer laver et realitetstjek, så I får klarhed over, hvor mange timer I reelt bruger på de forskellige dele af jeres liv. Det kan gøres ved at registrere jeres tid over en periode.

Under menupunktet Værktøjer findes der to skemaer med vejledning:

  • Et individuelt skema, hvor den enkelte kan få et overblik over sit tidsforbrug fordelt på de fire delliv: individuelt liv, familieliv, arbejdsliv og samfundsliv.
  • Et familieskema, hvor familien kan få et overblik over, hvor meget tid familien tilbringer sammen.

Som udgangspunkt for realitetstjekket anbefaler jeg, at I definerer, hvad individuel tid, familietid, arbejdstid og samfundstid består af for jer.

For familietid kan det være en eller flere af disse:

  • Den tid, hvor hele familien er alene sammen samlet
  • Den tid, hvor hele familien er alene sammen opdelt i grupper
  • Den tid, hvor hele familien er sammen med andre samlet
  • Den tid, hvor hele familien er sammen med andre opdelt i grupper
  • Den tid, hvor familien holder »Åben familietid« (det enkelte medlem har mulighed for at være sammen med de øvrige i familien, hvis hun/han har lyst til eller behov for det)

Jeg anbefaler, at arbejdstiden defineres som den tid, hvor der rent faktisk arbejdes. Tid, der bruges til private gøremål i arbejdstiden, bør ikke tælle som arbejdstid.

Tidsregistreringen kan foretages for en enkelt uge, såfremt jeres uger er meget ensartede, eller for to eller flere uger, hvis jeres uger er meget forskellige. I kan vælge at kigge tilbage på den eller de foregående uger, eller I kan registrere jeres tid dag for dag over den valgte periode. Sidstnævnte giver typisk det mest præcise resultat, idet hukommelsen som del af hjernen har en tendens til at være ret selektiv.

Case

På et tidspunkt blev jeg bedt om at coache Louise, der er teamleder. »Jeg arbejder 70 timer om ugen,« proklamerede hun i en blanding af stolthed (»Jeg er meget betydningsfuld«), resignation (»Sådan er vilkårene i vores branche«) og dårlig samvittighed (»Jeg ser alt for lidt til mine børn«). Da jeg har udviklet en naturlig skepsis overfor den slags meldinger, bad jeg Louise tegne 70 nettoarbejdstimer ind i en kalender (en A4-side med ugens syv dage). De fylder voldsomt meget (12 timer om dagen mandag-fredag samt fem timer både lørdag og søndag), så Louise trak hurtigt noget i land: »Jeg arbejder i hvert fald 60 timer om ugen.« Tilskyndet af, hvor let forhandlingen gik allerede fra starten, udfordrede jeg Louise til at registrere sin arbejdstid over de næste to uger, så vi kunne få et mere præcist udgangspunkt for coachingen. Næste gang, vi mødtes, var det således med fakta på bordet: I de to uger havde Louise arbejdet henholdsvis 42 og 46 timer – et gennemsnit på 44 timer/uge og lige i underkanten af 40% af Louises vågne timer (vel at mærke kun i de uger, hvor hun arbejder). Herefter kunne Louise kvalificeret tage stilling til, om hendes arbejdstid var for lang, for kort eller tilpas, om fordelingen af arbejdstiden over ugens syv dage var hensigtsmæssig eller ej, og om hun arbejdede på en måde, der understøtter det, hun gerne vil med sit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *